Student animate ideas...

Suitable for Business believes that there are great skills to be found amongst students of the humanities and social sciences; skills which the business world would greatly benefit from if only it took proper advantage thereof. Too often these students are typecast and dismissed.

We at Suitable for Business would reject this kind of thinking; students of the humanities and social sciences can enrich business environments through their unique approaches as well as more creative thinking. Through our work we aim to showcase the extraordinary abilities of students and thereby prove their relevance to the business world.

Each spring we host a case competition where students from Scandinavia are invited to solve a business case. This is an excellent opportunity for you to prove your suitability for business!


Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/views/itemlist/view.html.php on line 93

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 225

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120223/components/com_k2/models/item.php on line 494
Wednesday, 22 February 2012 13:32

Teaser: Case Participants 2012

Written by

As the event of the year draws closer and the details of the conference are being finalised, we are happy to reveal more information about the case competition. While the case itself will remain our best-hidden secret until Wednesday the 21st March we are now at liberty to disclose some information relating to this year’s case participants.

Monday, 23 January 2012 22:09

Skab fornyelse – ikke kun produktion

Written by

Danske virksomheder skal udvikle og forny sig konstant for at klare sig i konkurrencen mod de hurtigt voksende udviklingslande. På det punkt kan humanister bidrage i erhvervslivet. Det sagde direktør i DI Lars Goldschmidt onsdag formiddag på konferencen Suitable for Business.

Monday, 23 January 2012 22:07

Humanister udvikler Dansk Røde Kors

Written by

Humanister udvikler Dansk Røde Kors Med det ene ben plantet i organisationens historiske dybder, og det andet ben på vej ind i det 21. århundrede, er Dansk Røde Kors en gammel dame, der står overfor en række udfordringer og nye muligheder. Sådan omtaler Anders Ladekarl den organisation som han siden 2008 har været Generalsekretær for.

Monday, 23 January 2012 21:53

Velkommen til Bloggen

Written by

Kære Læser,

Suitable for Business´ ambition er at belyse hvordan human- og socialvidenskabelige studerende og kandidater kan bidrage til samfundet, herunder erhvervslivet. Det sker på to måder; via en case-competition hvor 50 studerende fra hele Norden skal vise hvad vi dur til, samt konferencen, der på forskelligvis diskuterer emnets udstrækninger.

Monday, 23 January 2012 21:51

De måske egnede

Written by

Af Troels Bjørn Thorn

Hvilken værdi skaber humanister i erhvervslivet? Dette væsentlige og uafklarede spørgsmål tager konferencen, Suitable for Business, op. Initiativtagerne erklærer: “[…] we want to challenge and develop the modern business world in order to prepare it for a future within the knowledge economy.”

Monday, 23 January 2012 21:29

Presenting ABSTRACTS 1/2

Written by

Vi har forskelligeartede bidrag til Suitable for Business´ konferenceprogram. For overblikkets skyld præsenteres her første del af vores speakers´ abstracts. God læsning - og gå ikke glip af den orale version!

Steve Fuller, professor sociologi, University of Warwick (d.29/3 kl13, SPs01)

WHY REAL HUMANISTS HAVE NOTHING TO FEAR FROM ECONOMICSThe humanities have been always justified on economic grounds. In fact, these economic grounds have been rather similar to those that Marxists (but of course not only they) castigate as ‘finance capitalism’. In other words, the humanities have been justified as large-scale long-term risky investments – specifically, in a certain kind of human capital development that is traditionally associated with the liberal arts. Unfortunately, and partly with the humanists’ collusion, the economic terms in which the humanities are now justifying themselves err excessively on the side of risk-aversion: Not entire disciplines or even departments, but each individual humanist needs to show how their research and teaching contributes to economic growth over a 3-5 year horizon. Once again, the problem is not the need for an economic justification, simply the terms of reference. The problem is that humanists have traditionally tried to ignore or deny that there is an intrinsic economic dimension to their work. In treating that dimension as extrinsic, they effectively allow someone else to set the terms of reference. But why this collectively irrational behaviour?  My answer points to a perennially unresolved problem about the source of the value of humanistic knowledge. The problem is marked by the divide between, so to speak, the ‘interpreters’ and the ‘performers’ of humanities: critics vs. artists; theorists vs. practitioners; scientists vs. politicians (if we include the social sciences). The former members of each binary are willing to pay a very high price for autonomy, namely, a commitment to purity of purpose, which places itself in direct opposition to utility. Thus, by definition, the humanist is so inherently useless that ‘utility’ is relegated to a foreign category – that of 'application'. This has been a strategy adopted by the ‘interpreter’ side of the humanist divide to shore up a priest-like authority for humanistic knowledge. In contrast, the ‘performer’ side has tended not to treat the autonomous and utilitarian pursuits of knowledge as mutually exclusive, albeit with typically interesting if messy consequences. I will champion the performers in exploring the significance of that crucial difference in perspective for contemporary attempts to justify the humanities.  

Thea Mikkelsen, cand.mag. XXX, leder af Center for Kreativitet (d.30/3 kl.9, SP201)

THE HUMAN EXPERIENCE.Steve Jobs har i et interview med Wired udtrykt, at for at skabe godt design, så skal man have en mangefaceteret fornemmelse for det, han kalder The Human Experience. Human- og samfundsvidenskaberner omhandler netop The human experience. Men for at kunne udvikle og udnytte den viden, der ligger her, må både erhvervslivet og universiteterne ændre deres fokus på læring og blive mere bevidste om, hvordan denne viden aktiveres. Her kan vi lære noget fra den kreative arbejdsform.  

David Budtz Pedersen, P.hD.-stipendiat i filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. (d.30/3 kl.11.45, SP201)

HUMANISTISK VIDEN I VIDENSØKONOMIEN: KAPACITETER, KONTEKSTER OG INDIKATORER. I dette oplæg diskuterer jeg forskellige innovationsteorier. Alt efter hvilken teori vi vælger om viden og innovation, bliver forståelsen af videnskabens effekt på økonomien forskellig. Den centrale påstand er, at den viden og innovation, der skabes i humanistisk og socialvidenskabelig forskning, kan være vanskelig at opgøre i form af direkte økonomiske effekter. I mellemtiden er dette et spørgsmål om designet af økonomisk statistik, ikke nødvendigvis et vidnesbyrd om humanisters manglende relevans. Anlægger vi et bredere værditeoretisk perspektiv, kan vi observere en række situationer, hvor humanistisk viden spredes til samfund og økonomi og oversættes til forskellige funktioner, herunder den kreative økonomi, oplevelsesøkonomien, serviceøkonomien samt udbredelsen af nye kommunikationsformer, ledelsesformer og organisationsformer. Hertil kommer mængden af ikke-økonomiske effekter af offentlig forskning og uddannelse, der på grund af deres kompleksitet og multifaktorielle dynamik ikke medregnes i økonomiske studier, men som kommer samfundet til gode på en lang række andre områder, bl.a. som indirekte forudsætning for økonomien. Oplægget afsluttes med en række innovationspolitiske anbefalinger. Heriblandt at vi skal blive bedre til at forstå den komplekse og nonlineære relation mellem kultur, samfund, uddannelse og innovation.   Del 2/2 følger senere idag. Vh olav

Monday, 23 January 2012 21:26

Steve Fuller: Økonomisk angst og co-curriculum

Written by

Et oplæg om den neo-liberalistiske verdensordens betydning for humanisters jobmuligheder, om hvordan universiteterne har fejlet, og bøgernes deroute.

Steve Fuller udtrykte som det første i sit oplæg dyb respekt for Suitable for Business-konceptet, da en studenter-fraktion af den art ikke ses i Storbritannien hvor han selv holder til. I en verden af helte og skurke, introducerede Fuller overraskende nok med at akademia ikke var helten. Uanset om du er modstander af post-modernisme eller ej, lever vi i et post-moderne samfund, hvor den neo-liberalistiske agenda rykker tættere på universiteternes dørtrin for hver dag der går, som Fuller forklarede det. Dette skaber et pres på humanistiske dimententer, for pludselig er der krav om at kandidater skal i arbejde fra den dag de afleverer deres speciale – ligesom al forskning nu skal have en nytteværdi, der kan måles økonomisk i samfundet. Human- og socialvidenskabelige forskere stiller sig på hælene når dette argument fremstilles, da disse opererer indenfor områder hvor resultater sjældent er målbare. I hvert fald hvis de måles og vejes ud fra de parametre der typisk vurderes udfra i f.eks. tekniske videnskaber.

Fuller var klar i mælet i forhold til dette, og gjorde det klart at human- og socialvidenskabelige dimententer intet har at frygte i forhold til økonomer; da human- og socialvidenskabelige discipliner altid har haft en indbygget økonomisk dimension. Det Humboldt’ske universitet har siden afslutningen af Anden Verdenskrig været idealet, da man i Tyskland i perioden op til det tredje rige så hvordan beslutningen om at satse på universitetet som det samfundsopbyggende var årsagen til at Tyskland gik fra at være et andenrangssamfund til at være i førersædet i europæisk regi. Netop dette universitet var bygget på humaniora, og ideen om at grammatik, litteratur og filosofi, for nu bare at nævne et par stykker, skabte mennesker der var ”formet” til at bo og fungere i et højtudviklet samfund. Netop dette var årsagen til, at Tyskland udviklede sig så til et så højt niveau som det blev tilfældet, og Fuller fremførte derfor pointen at humaniora og socialvidenskab i sig selv er indlejret i et større politisk-økonomisk system. Men hvad er gået galt? – kunne man retorisk spørge. Som Fuller gjorde udtryk for, har forskere ikke holdt øjnene på bolden, i og med at fokus hos forskere ikke har været at sprede viden udenfor universitetet, men tværtimod at beskytte al viden og innovation der er opstået på universitetet. Dette er gjort som om universiteterne har patent på al den viden dette har skabt, i stedet for at støtte den demokratiseringsproces, dette skaber i hele samfundet. Resultatet er blevet at universiteterne ikke er fulgt med tiden, og at det derfor ikke længere er folk fra akademia der leder universiteterne. I stedet er det ledelsesspecialisterne der er trådt til. Disse ses nu som kvalificerede universitetsledere så snart de har ledt en lignende organisation samt når en anden i toppen af universitetsledelsen, med en akademisk baggrund, udtrykker sin støtte. I forlængelse af dette gjorde Fuller det klart, at det i denne sag er forskere der fejler, når Suitable for Business jo netop er et godt eksempel på at de studerende gerne vil tage kampen op, og sikre at universiteterne er det der skaber grobund for vækst i samfundet.

Efter denne opsang til forskere, gik Fuller videre til at uddybe sin pointe om at nogle humanister og socialvidenskabere reagerer forkert på det økonomiske pres, og har en tendens til at pointere at ”ingen kan begribe min viden, med mindre de er ligeså intelligente som jeg er”. Denne indstilling er, som det implicit i ordene fremgår, ikke noget Fuller bakker op om. I stedet pointerede han at vi, som humanister, skal kunne ”oversætte” denne viden, så den ikke blot betragtes som værende for de indviede. Denne ”oversættelse” skal dog ikke begrænses til at oversætte de ideer der ligger bag værker, men skal også kunne oversættes til nye medier. Fuller forklarede dette med et eksempel der ramte mere eller mindre hver eneste studerende i salen: Der er jo ingen der læser hele bøger længere! I stedet læser studerende i dag dele af kompendier, små artikler og lignende – og arbejder i stedet ved siden af studier med deres ”co-curriculum”. Det vil sige på at omsætte den faglighed de besidder til nye former. Som eksempel på dette er mange studerende involveret i diverse former for multimedia, hvilket netop er noget Fuller mener skal opmuntres: Studerende skal omsætte de ideer de får ud af human- og socialvidenskabelige læring til nye former, hvorigennem begrebet ”Digital Migration” opstår. Begrebet dækker over bøgernes vandring til nye digitale former, specielt de sociale medier, og netop denne vandring er nødvendig hvis vi, som humanister, vil have forankret en bredere forståelse af den viden vi mener er essentiel, og som netop var kernen i den Humboldt’ske universitetsform. Som det kom frem i den afrundende Q&A-session, arbejder Fuller med både en tolkende side af humaniora og en udøvende side. Ifølge Fuller er den tolkende form at læse bøger og gengive de ideer der gengives, mens den udøvende humanist i højere grad fokuserer på at sætte sin viden på spil, f.eks. ved at lade den tage nye former gennem nye medier. Inden Fuller sluttede sit oplæg gjorde han dog en sidste ting klart: De studerende kan ikke være de eneste der er en del af denne ”flytning af viden”. Forskere er nødt til at komme ind i kampen i den normative side af hele denne diskussion, og bidrage til diskussionen om hvad det er for en viden der skal der skal gemmes og hvilken der ikke skal. Samtidig skal de være med til at udvikle de faktiske baser hvor denne viden opbevares.    

   

Steve Fuller Professor i sociologi, University of Warwick.     

Interview med Steve Fuller følger 

Hermed et sammendrag af tirsdagens Paneldebat.

Paneldeltagere:

Rasmus Willig, Sociologi, RUC
Klemens Kappel, Filosofi, KU
Morten Hesseldahl, Kulturdirektør
DR Stina Vrang Elias, Direktør
DEA Moderator: Jes Stein Pedersen

Efter en kort introduktion fra Suitable for Business’ delegerede blev ordet hurtigt givet til debattens moderator, journalist Jes Stein Pedersen – som straks åbnede med at give alle deltagere 5 minutter til at besvare spørgsmålet: Kan vi uddanne til erhvervslivet uden at sætte vores videnskabelige stolthed på spil? 

Den første til at besvare spørgsmålet var Klemens Kappel, der lagde ud med en pointe om hvordan vi ofte glemmer at en af universitetets roller er at vedligeholde samfundets intellektuelle infrastruktur, både i forhold til små og store emner. Der skal simpelthen sættes viden og argumenter i omløb, som folk kan hægte sig på. Rasmus Willig fortsatte herefter med at læse et stykke Gadamer højt, som udbyggedes med sin egen pointe i forhold til statens kontrol af videnskabelige uddannelser: Der bruges flere penge på administration end egentlig forskning og undervisning. Morten Hessedahls introduktion bar præg af at han ikke længere mener længere mener landets universiteter er et eliteforetagende – men i stedet en masseproducerende uddannelsesinsitution. Kvaliteten er dog, ifølge Morten Hesseldahl, dalende på disse institutioner, da folkeskolen og gymnasiet er begyndt at fokusere på processor, sociale kompetencer og lignende egenskaber, som universiteterne overtager. Resultatet af dette er blevet at folk er omstillingsparate, men ikke længere har en kernefaglighed som ballast, hvilket han gav udtryk for var et klart problem – da erhvervslivet lige netop har brug for humanister, da de kan være kritiske på virksomhedens præmisser. Slutteligt gjorde han opmærksom på, at det at afslutte et humanistisk studium ikke betyder at man er ”færdig”, men at man så blot kan indløse billet til at starte en erhvervskarriere, som der efterfølgende  kan ”puttes” flere færdidheder på. Stina Vrang Elias kom på banen med argumentet om at der er et reelt politisk problem her. Med den nye gymnasiereform har man skabt 3 hårde år, som for studerende følges op af en start på universitetet der, specielt på humaniora og socialvidenskab, præges af nærmest ingen undervisning. Samtidig fokuseredes der her tydeligt på, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet – også på humaniora. Desværre hører man for ofte historierne om en virksomhed der efterspørger kompetencer som egentlig matcher de en humanist besidder, men hvor virksomhederne i sidste ender med at ansatte en cand.merc.’er – simpelthen på grund af navnet. Debatten blev efterfølgende ledt ind på spørgsmålet om hvorvidt det påhviler universitetet det ansvar at integrere katalysering af faglighed til arbejdsmarkedet. Her var Klemens Kappel klar i mælet og gjorde det klart at det er nødvendigt at studerende kan tage din identitet alvorligt – men at det samtidig er nødvendigt at studerende sørger for at sikre at de kompetencer man tillærer sig kan føres videre til andre organisationer. Rasmus Willig fortsatte sin egen pointe fra tidligere, og gjorde det klart vi stadig bruger for mange penge på bureaukrati som vores uddannelsesinstitutioner ser ud på nuværende tidspunkt, men at ansvaret dog i sidste ende påfalder de studerende selv. Morten Hesseldahl støttede op om at det er de studerende selv der bærer ansvaret. Samtidig gjorde han det klart at der er brug for en kulturændring i Danmark, hvor det ikke er almindeligt humanister sidder i topstillinger. Et bud på dette er, ifølge Morten Hesseldahl, et studiejob der giver erhvervslivet en chance for at se at du ikke ryger for meget hash, som han så pænt formulerede det og fulgte op med en kommentar der vækkede masser af harme blandt de mange studerende i salen; nemlig at man ikke bør oprette de her kombinationsuddannelser, han betragter som ”Mickey Mouse-studier”. Stina Vrang Elias fortsatte med en yderligere uddybning af de studerendes frygt for at der er for langt mellem universiteterne og erhvervslivet, hvilket specielt er et problem i hendes optik, hvor universiteterne optager klart flest fra en ungdomsårgang i sammenligning med erhvervsakademierne.  Dette skaber ifølge hende et mis-match i forhold til den kvalitet vi flytter fra vores uddannelsessystem og ud i erhvervslivet.

Efter lidt spørgsmål fra salen, der gik på hvorvidt man kan bevare sin kernefaglighed og samtidig få det CV der skaffer dig jobsamtalerne, kom Morten Hesseldahl på banen med en kommentar om at CV’er i dag, er frygteligt oppustede, og forsøgte at formidle hvordan vi skal fokusere mere på det personlige møde – jobsamtalen. Spørgsmålene om kernefaglighed ledte også debatten ind på begrebet tværfaglighed, som Klemens Kappel vurderede som værende et område der var særdeles nødvendigt, og som skal sikres gennem nogle strukturelle tiltag, som fx at sikre at folk følger flere fag. Herefter kom Stina Vrang Elias på banen med sin holdning om at tværfaglighed aldrig for alvor kan blive sat i spil, da vores universiteterne er spredt fra vind og fjern – og sendte via en anekdote tankerne til den anglo-saksiske model, hvor studerende af alle retninger findes side om side på samme campus. Da spørgsmålet der lød på hvordan humaniora egentlig matcher samfundets behov, var der generel enighed fra panelet om at humanister ikke bør være bekymrede. Først skal man dog slippe sine fine fornemmelser, som Klemens Kappel gjorde opmærksom på, inden han fortsatte med at forklare hvordan man er nødt til at lade sine kompetencer dreje i en retning samfundet har brug for. Morten Hesseldahl tog tråden op og udbyggede med at der er en reel værdi af en humanistisk tilgang i erhvervslivet, da humanister ikke lader sig indrette. Rasmus Willig fortsatte argumentet, og gjorde det også klart at vi skal huske at det er hårde tider for alle, som verden ser ud lige nu. Kulturændringen, som Morten Hesseldahl tidligere havde bemærket, blev herefter igen taget op af Stina Vrang Elias, der gjorde det klart at så snart den første humanist var ansat, ville det blive lettere for den næste at få job. 

 

Sidste spørgsmål fra salen lød på hvad paneldeltagerne, heriblandt specielt Stina Vrang Elias og Morten Hesseldahl ville stille op for at sikre at humanister faktisk har bedre chancer. Her gjorde de begge udtryk for at de har god samvittighed: Stina Vrang Elias har ifølge hende selv ikke lavet andet de sidste 5 år end at udbrede humaniora og samfundsvidenskab, ligesom Morten Hesseldahl beskrev hvordan han ikke har dårlig samvittighed, da han kender til alle de muligheder humanister har – som fx også kunne være at fortsætte med en MBA. Rasmus Willig sluttede af med historien om hvordan det i Aalborg, hans hjemby, er netværket der gør at du sikrer dig et arbejde, og derigennem at bureaukrati altså er problemet, mens Klemens Kappel pointerede at der er strukturelle udfordringer for studerende af humaniora, men at hvis studerende gør hvad de skal med deres uddannelse er sikre.

Suitable for Business er stolte af at kunne præsentere vores dommerpanel. Dommerpanelet skal fredag vurdere gruppernes oplæg og præsentationer. Tanken bag dommerpanelet er, at det skal repræsentere forskellige brancher fra den danske erhvervsliv nemlig: Industrien, konsulent og rådgivningssektoren, event og oplevelsesindustrien og så selvfølgelig vores casevirksomhed Dansk Røde Kors. Fredag eftermiddag kl. 13 er der finale, hvor dommerne udfordrer finalegrupperne med Q&A.  

 

Tina Donnerborg Head of Communication Dansk Røde Kors. Tina har erfaring som Kommunikationsdirektør I DI.

       
Jacob Torpe Winter Stifter og Partner I Young Academics.
 
         
Michael Ritto Founder og Partner MBO Groups A/S. Tidligere CEO for Nordisk Film.
 
     

Marie Høpfner-Dahl Managing Director Artventure. Artventure konsulterer virksomheder med bl.a.  Communication Consultancy og Business Development.

         

Søren Svendsen Udviklingsdirektør Ekstra Bladet. Søren  har erfaring som redaktør og projekt leder hos Ekstra Bladet.

     

Jakob Askou Bøss Vice President Dong Energy. Jakob har inden DONG været konsulent hos både McKinsey & Co. og DI.

     

Anders Roed Bruhn Partner in Quartz+Co. Ud over Quartz+Co har Anders erfaring med Strategi og Business Development.   

Monday, 23 January 2012 20:51

Voxpop: I samtale med genier

Written by

Tirsdagens aftenarrangement, "I samtale med Genier", var på alle måder en succes. Arrangementet, hvor Carla Cammilla Hjort fra ArtRebels, Kristoffer Rom som er trommeslager i Oh No Ono og ejer af pladeselskabet Tambourhinoceros, og Tobias Jacobsen som er industriel designer havde en samtale om kreativitet og hvor det kommer fra, ledet af Vincent Hendricks og med 10-minutters rants fra Steen Nepper Larsen som gav alle tilhørere - og deltagere i debatten - en opsang. Om et par uger kommer der en længere videoreportage fra arrangementet - men for at stille den hurtige sult følger her en hurtig Voxpop lavet umiddelbart som mødet sluttede.

Anne, KU

Hvordan kan du bruge kreativitet uden for kunst?

Jeg bruger kreativitet dagligt i akademisk arbejde. At løse opgaver er en kreativ process.

Kan man uddanne kreativitet, eller er det iboende?

Jeg mener der kan være rammer, der er mere fordrende end andre.

Hvad er du blevet klogere på i aften?

Jeg har fået tændt min gejst til at skabe mere debat om de kreative rammer på universitetet.

 

Jonas, CBS

Hvordan kan du bruge kreativitet uden for kunst?

Jeg kan bruge kreativitet som en vare, hvis jeg vil sælge varm luft.

Kan man uddanne kreativitet, eller er det iboende?

Jeg vil helt sikkert mene det er iboende.

Hvad er du blevet klogere på i aften?

Jeg føler ikke jeg er blevet klogere, men det var bestemt underholdende.

Pia, RUC

Hvordan kan du bruge kreativitet uden for kunst? 

Jeg genererer dagligt nye kreative løsninger både i livs-. og studieregi

Kan man uddanne kreativitet, eller er det iboende?

Man kan sagtens lære at tænke kreativt ved at udvikle sine rammer.

Hvad er du blevet klogere på i aften?

Det er en interessant diskussion, hvor meget vi må markedsgøre humaniora.

 

Vi takker Anne, Jonas og Pia for at stille op til interviews.