Business provides opportunities...

Suitable for Business believes that students of the humanities and social sciences are in possession of valuable skills that can greatly contribute to any business environment. We believe that diversity is an advantage and that the more varied the input the more enriched the output.

Through our annual case competition we showcase the abilities of humanities and social sciences students as they solve a business case in order to illustrate the relevance of their unique competences. This is a chance for you to experience the skills and competences of humanities and social science students first-hand and to see what they have to offer!


Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120314/components/com_k2/views/itemlist/view.html.php on line 93

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120314/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120314/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/20120314/components/com_k2/models/item.php on line 494
Monday, 23 January 2012 21:44

Innovationens magiske treenighed

Written by

Af Maibrit Dessau Borkfelt Mogensen, Founder of HumEnzym

San Francisco! krimi, beat og avantgarde

Da Jaque Kerouac rejste fra New York til San Francisco i slutningen af 1940’erne, var det begyndelsen på en ny kultur, der skulle ende med at overtage verden. I de efterfølgende år fulgte kunstnere, homoseksuelle, forskellige etniciteter og til sidst den nye teknologis avantgardekunstnere – computernørderne. I 70’erne gik denne skæve blanding af mennesker på de samme colleges i San Francisco området. Her diskuterede de med hinanden og skabte det skønne sammensurium af kreativitet, historiefortælling og nyskabende teknologi, der lagde fundamentet for dét globale samfund, vi har i dag. Det var her internettet og princippet om open source software blev skabt. I dag er San Francisco stadig avantgardens centrum og et bevis på projektets endelige sejr over den højmodernistiske kunstinstitution. Samtidens avantgardekunstnere er brudt ud af gallerierne og har gjort kunsten til allemandseje. Ved at designe de redskaber samtidens mennesker bruge til at skabe deres kunst, musik, litteratur og samfund med, har de formået at igangsætte et stort kollektivt kunstværk, der for hvert sekund bliver stører. Et projekt der på demokratisk vis formgiver vores hverdag og verden.

Monday, 23 January 2012 21:41

Humanistiske kompetencer - at forbedre verden!

Written by

Af Torben Eik, Yourwaves

Som iværksætter med baggrund i et humanistisk studie bliver jeg ofte spurgt, hvordan mine akademiske evner kommer i spil i min profession og min hverdag – og om de overhovedet gør? Svaret fra mig er ubetinget ”Ja!”

I 2009 registrerede jeg virksomheden YourWaves I/S i det centrale momsregister. Vi var to partnere begge med en humanistisk baggrund. Vi tog skridtet uden meget viden og erfaring på området, men med hjertet fuld af selvtillid og en tyrkertro på at vores viden og kompetencer kunne blive vores levebrød. Siden har vi lært meget om business og iværksætteri – vi er blevet klogere på markedsanalyse, salg, økonomi, regnskab, markedsføring og PR, men kernen i projektet er stadig vores humanistiske tilgang til branchen og vores akademiske kompetencer.

Om YourWaves

Vores arbejdsområde er digital kommunikation. Vi hjælper vores kunder med at forstå det nye digitale medielandskab og hjælper dem med at bruge det mere effektivt. Frøet til vores virksomhed blev lagt, da vi identificerede et konkret, specifikt og tydeligt behov for en sådan viden i en branche, der i forvejen havde vores interesse – nemlig musikbranchen. Sidenhen har vi måtte erkende, at det ikke var den mest lukrative branche at satse på. På den måde er vi typiske humanister – vi så et behov, før vi så en indtjeningsmulighed, og vi valgte med fornemmelsen frem for regnemaskinen. Heldigvis har vi undervejs opdaget, at der er et stort marked på tværs af brancher for vores ydelse, og som endda kan drage særlig nytte af vores erfaringer fra arbejdet med musik. Det har vist sig, at vores styrke er den indøvede evne til at kaste et teoretisk blik på de problemer, vi beskæftiger os med, så blikket kan blive til et overblik. Vores analyser og betragtninger har givet os et helt nyt mindset, som efter vores mening skal til for at manøvrere i det hypersociale medielandskab. Vi betragter det sociale internet som et paradigmeskift indenfor kommunikation – og forandringerne som fundamentale.

Akademiske Kompetencer?

Jeg plejer at inddele mine kompetencer i tre:

1. Personlige kompetencer. Egenskaber, der ”lå til mig” inden jeg påbegyndte en uddannelse. F.eks. gåpåmod, initiativrighed, kreativitet.

2. Fagspecifikke kompetencer. Leksikalsk indlært viden fra min undervisning. F.eks. kendskab til specifikke teorier, teoretikere og metoder.

3. Generelle akademiske kompetencer. Tværfaglig viden og kompetencer der ikke knytter sig til et bestemt undervisningsforløb eller fagområde, men er et resultat af at have studeret i et humanistisk miljø gennem flere år. F.eks. formidlingsevner, argumentationstræning, analyse, teoretisk tilgang og tekstarbejde.

Kort sagt: Min tid på humaniora har lært mig at tænke, kritisere, forstå, formidle, formulere, argumentere og overbevise. Hver gang en potentiel kunde finder frem til vores virksomhed, hver gang en ny kunde siger ja og hver gang en opgave eller et projekt føres ud i livet, har mine humanistiske kompetencer være på spil. En humanistisk uddannelse er dog ikke en professionsuddannelse. Pkt. nr. 2 er i mit tilfælde så godt som umulig at omsætte til en karriere udenfor akademia. Dog har den ikke været nytteløs, men trinbrættet til pkt. 3, nemlig de generelle og afledte kompetencer, som jeg har udviklet, og som har været min såkaldte værktøjskasse. Jeg ser et stort behov for (dygtige) humanistiske formidlere, analytikere og kritikere i erhvervslivet, som dog er uidentificeret, fordi de efterspurgte kompetencer er så svære at identificere.

Afsluttende vil jeg mene, at de nævnte kompetencer har rod i et fælles behov humanister: At gøre en forskel, hvor end lille eller nichepræget. Jeg er kun blevet hængende i branchen, fordi jeg føler at jeg er med til at gøre en forskel. Jeg er med til at skabe udvikling. At etablere en driftig virksomhed og tjene penge er ikke nok i sig selv, mit arbejde skal kunne ses på andet end regnearket så at sige. I mit tilfælde handler det om at forstå og derefter hjælpe andre med at forstå et medielandskab i forandring for at skabe klarere og mere transparent mellemmenneskelig kommunikation. Læs: At forbedre (et lille hjørne af) den verden vi lever i.  

 

Torben Eik Stifter og partner i YourWaves - www.yourwaves.dk uddannet i filosofi og historie, Københavns Universitet  

Monday, 23 January 2012 21:38

(Be)grebet om en model

Written by

Filosofi og erhvervsøkonomi i en udenommoralsk betydning

Af Esben Hegnsholt Jeg er blevet bedt om at skrive ettusinde ord om hvordan jeg bruger filosofi på mit job. Det er ikke nemt. Til dels fordi jeg arbejder som strategikonsulent og derfor ikke (endnu) har hevet Sein und Zeit frem til et klientmøde, men hovedsageligt fordi spørgsmålet er stillet forkert. Jeg bruger ikke nemlig ikke Filosofien: den murstenstunge serie af kongstanker, rækken af lærredsindbundne og svært tilgængelige genialiteter som tynger bogreolen derhjemme. Men jeg bruger min filosofiske dannelse. Hver dag. På hvert projekt. Fordi den sætter mig i stand til at strukturere tanken og håndtere abstraktion. I mine øjne er det et fællestræk for alle akademiske discipliner. Filosofien har ikke, selvom vi siden Platon er opdraget til at synes sådan, en ophøjet plads blandt disciplinerne. Men den har uden tvivl en særlig vinkel på analytisk arbejde, nemlig derved at den systematisk har begrebsudvikling og –analyse som sin nerve. Siden vi nu har klaret formaliteterne kan jeg passende bruge mine resterende ottehundredeogtredive ord på at anslå hvordan den nørdede filosofiske begrebslighed positivt kan spille sammen med praktisk erhvervsøkonomisk analyse.

Begreber til hverdag

Inden da skylder jeg måske at forklare hvad jeg, når jeg hævder at jeg bruger min filosofiske dannelse i hverdagen, egentlig laver i min hverdag. Jeg arbejder for et internationalt konsulenthus som rådgiver store virksomheder om de spørgsmål som er øverst på deres dagsorden. Jaja, men hvad laver jeg? Jeg analyserer. Markeders størrelser og dynamik, omkostningers sammensætning, konkurrenters styrker, prissætningens effekt, produktionsudsigten og så videre. Ikke overraskende bevæger analysen sig fra hypoteser over spørgsmål til svar, men det kender vi jo alle sammen fra universitet. Det interessante her er, at analyseformen meddeler en dobbelt tilgang som aktualiserer den spænding mellem filosofi og erhvervsøkonomi som jeg er på jagt efter, nemlig forholdet mellem i begreb og model. Sidstnævnte er en mere tydelig, men ikke mindre vigtig del af min hverdag.

Et mærkeligt slægtskab

De kan synes langt fra hinanden, begrebet og modellen. Fra Hegel ved vi at begrebet er et ord som peger ud over sig selv derved at det udpeger tingenes almenhed; et træ står ikke blot på dette sted 'her' på dette tidspunkt 'nu'. Det er et træ i almenhed, som overskrider det givne træ op ad hvilket hunden pisser. Alle teorier inkluderer begreber, og derfor er de en del af alle akademiske discipliner. Men filosofien har begrebet selv som sin kerne, fordi den filosofiske skolastik i hovedsagen indebærer at studere begrebernes udvikling. Frihedsbegrebet, sandhedsbegrebet, værensbegrebet og så videre. Filosoffer sætter verden på begreb og filosofien studerer denne begrebsliggørelse systematisk. Og lige for at slå fast: filosofien giver ikke en særlig rettesnor for mit liv, den giver mig ikke en særlig adgang til at være et moralsk menneske eller en god borger. Jeg er ikke interesseret i 'kundefilosofi' jeg har det svært med 'ledelsesfilosofi' og at nogle sportshold skulle have en 'fodboldfilosofi' lyder grotesk (måske bortset fra FC Barcelona og Arsenal). Begreber er forståelsesmaskiner fordi de reducerer det komplekse gennem abstraktion. De ordner tanken, subsumerer perception og hændelser. Begreber er landkort: de trækker grænser og giver farver. De fremhæver nogle karaktertræk og blænder andre. Men de er lumske, begreberne, fordi de ikke meddeler hvad de gør tavst. Begreber meddeler ikke deres egne præmisser. Det er derfor de er værd at studere. Det er derfor filosofi er en disciplin. Modellen, den erhvervsøkonomiske model, har et andet udtryk. Modellen stipulerer sammenhænge. Sammenhænge mellem observationer, mellem hændelser, mellem, ja, datapunkter. Få ting er meget bedre end et svin af en excel-model: input, antagelser, regler for sammenhæng, output. Så ved vi hvad det koster kiloet. Ligesom begreber reducerer modeller kompleksitet. Modellen er et Afbillede og i en hvis forstand et Forbillede. Den simplificerer ved at markere sammenhængen; ved at kvantificere en relation. Derfor kan vi med rette sige at den er en måde (nemlig 'modus', heraf 'model'); en måde at betragte dit felt på. En måde at systematisere på. En måde at tænke på. Kan vi så holde os til at bygge rigtig gode modeller? De giver os jo kiloprisen. Modellen er nødvendig, bevares, men vi har behov for begreber. Vi har brug for forståelsesmaskiner som dirigerer vores opmærksomhed. Til at stille de rigtige spørgsmål, så de modeller vi bygger, gør en forskel. Så de giver indsigt på baggrund af hvilken der træffes beslutninger. Begreber er ikke bare suitable for business, de er necessary. Hvis min markedsmodel skal give mening skal jeg forstå produktet, kunden og købet. Den forståelse er styret af begreber, og man er nødt til at være i stand til at forstå,hvad de har gjort tavst. I modellen er antagelsen klar, men begreberne er som sagt mere lumske fordi de ikke meddeler deres egne blinde pletter. Filosofien er god til at se hvad begrebernes blinde pletter er, og det er sådan den er produktiv for erhvervsøkonomisk analyse

Praktisk talt…

Men at have begrebsluppen på gør det ikke alene. I en erhvervsøkonomiske virkelighed er begreberne i sig selv ikke nok – i sidste ende er kiloprisen vigtig. Som nævnt er den filosofistuderende opdraget til at synes, at han (for det er typisk en han) beskæftiger sig med den fornemmeste af alle discipliner: videnskaben om viden. Måske derfor har filosofien, gennem sin skolastik og måske endda faglige kultur, to problemer som må overkommes hvis den skal være suitable for business. For det første fraværet af pragmatisk dømmekraft som er den tunge begrebsligheds bagside. Klassikerne vil gerne, at vi forkaster en teori, som ikke er Sand i absolut forstand. I virkeligheden drejer det sig ikke om Sand. Men om sandest. Analysen skal være bedst mulig, og det er med den indstilling man er nødt til at bruge sine begreber. For det andet fraværet af handlingsdirigerende analyse. Indsigter skal ikke blot være spændende, interessante eller, ja, indsigtsfulde. De skal være orienteret mod beslutninger og guide konkrete handlinger. Det kræver mental omstilling for en filosofistuderende. Derfor er suitable for business en attitude. En attitude som kræver et par tusinde ord mere til at forklare.

 

Esben Hegnsholt Esben arbejder i som strategikonsulent i et internationalt konsulenthus. Han er kandidat i Filosofi og Erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School og har en M.Phil. i Internationale Relationer fra Cambridge.