Business provides opportunities...

Suitable for Business believes that students of the humanities and social sciences are in possession of valuable skills that can greatly contribute to any business environment. We believe that diversity is an advantage and that the more varied the input the more enriched the output.

Through our annual case competition we showcase the abilities of humanities and social sciences students as they solve a business case in order to illustrate the relevance of their unique competences. This is a chance for you to experience the skills and competences of humanities and social science students first-hand and to see what they have to offer!


Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494

Warning: Creating default object from empty value in /home/funkylaundry/suitable.amok-adhoc.com/test-2/components/com_k2/models/item.php on line 494
Monday, 23 January 2012 22:09

Skab fornyelse – ikke kun produktion

Written by

Danske virksomheder skal udvikle og forny sig konstant for at klare sig i konkurrencen mod de hurtigt voksende udviklingslande. På det punkt kan humanister bidrage i erhvervslivet. Det sagde direktør i DI Lars Goldschmidt onsdag formiddag på konferencen Suitable for Business.

Monday, 23 January 2012 22:07

Humanister udvikler Dansk Røde Kors

Written by

Humanister udvikler Dansk Røde Kors Med det ene ben plantet i organisationens historiske dybder, og det andet ben på vej ind i det 21. århundrede, er Dansk Røde Kors en gammel dame, der står overfor en række udfordringer og nye muligheder. Sådan omtaler Anders Ladekarl den organisation som han siden 2008 har været Generalsekretær for.

I løbet af de sidste 30 år er antallet af humanitære katastrofer steget, primært på grund af klimaforandringer. Men også væbnede konflikter trækker på Dansk Røde Kors' resourcer i langt højere grad end tidligere. 2011 ser ikke ud til at blive det år, hvor dette tal falder. Sideløbende med denne udvikling er det blevet sværere at finde økonomisk støtte til den humanitære hjælp der er brug for, både internationalt og nationalt. Dette stiller Dansk Røde Kors i en situation, hvor der er brug for nytænkende og innovative kompetencer.

Dansk Røde Kors består af 20.000 frivillige, hvor et landskontor og et generalsekretariat varetager den daglige ledelse af organisationen. De 20.000 frivillige er grundlaget for Dansk Røde Kors' ånd og arbejde og rekruttering af nye frivillige er derfor et vigtigt fokusområde. I disse år står Dansk Røde Kors overfor den udfordring at størstedelen af den frivillige gruppe er over 65 år. Denne gruppe må derfor fornyes, samtidigt med at der er nogle samfundsmæssige tendenser, hvor arbejdsmarkedet i fremtiden vil lægge beslag på de 65-årige, hvilket begrænser denne gruppes tid til frivilligt arbejde.

Disse er blot nogle af de udfordringer Anders Ladekarl skitserede i sin præsentation af Dansk Røde Kors som caseorganisation i Suitable for Business Case Competition 2011.

Dansk Røde Kors kan, ifølge Anders Ladekarl, besvare disse udfordringer ved at udvikle forskellige dele af Dansk Røde Kors organisationen. Dette kræver forståelse for de vilkår Dansk Røde Kors arbejder med, forståelse for organisationen komplekse sammensætning samt evnen til at tænke innovativt indenfor nogle relativt faste rammer. Det handler om at se muligheder for vækst og udvikling skæve steder for at bringe Dansk Røde Kors ind i det 21. århundrede.

Humanister besidder disse værdiskabende kompetencer der grundet deres faglige forankring kan danne bro mellem den historisk funderede del af Dansk Røde Kors og den del af Dansk Røde Kors som er på vej ind i fornyelsens æra. Anders Ladekarl forstår og anderkender human- og socialvidenskabernes kompetencer og ser hvordan de positivt kan bidrage til udviklingen af Dansk Røde Kors.

Monday, 23 January 2012 21:53

Velkommen til Bloggen

Written by

Kære Læser,

Suitable for Business´ ambition er at belyse hvordan human- og socialvidenskabelige studerende og kandidater kan bidrage til samfundet, herunder erhvervslivet. Det sker på to måder; via en case-competition hvor 50 studerende fra hele Norden skal vise hvad vi dur til, samt konferencen, der på forskelligvis diskuterer emnets udstrækninger.

Suitable for Business placerer sig i en kompleks diskurs af interessenter og temaer. Interessenterne spænder over erhvervslivet, forskningsmiljøer, politikere og interesseorganisationer.  Temaerne spænder over forskningspolitik, innovation, universitetsledelse, vidensøkonomi, vækst, uddannelsespolitik etc. Feltet er så omfagnsrigt, at Suitable for Business blot er én brik i et mange-dimensionelt puslespil. Men Suitable for Business er en vigtig og alt for overset brik - Suitable for Business er arrangeret af studerende for studerende! Suitable for Business repræsenterer en stemme, der høres for sjældent og vil høres for sjældent. Denne blog er et direkte redskab - værsgo!

Bloggen vil bidrage med endnu flere perspektiver end konferencen i sig selv kan. Det være sig eksempler på anvendelse, analyser, los i røven, forslag, perspektiver, øjenåbnere samt teoretiseringer over feltets afgrænser. Mens konferencen går i dybden med enkelte temaer, introducerer bloggen det brede spænd af temaer feltet besidder. Bloggen leverer hverken komplette eller forkromede løsninger på human- og socialvidenskabernes anvendelse, men tjener til inspiration.

God læsning! Bedste hilsner, Olav H  

Olav Hesseldahl

Speaker & Event Committee Stud.mag. filosofi, Københavns Universitet      

Monday, 23 January 2012 21:51

De måske egnede

Written by

Af Troels Bjørn Thorn

Hvilken værdi skaber humanister i erhvervslivet? Dette væsentlige og uafklarede spørgsmål tager konferencen, Suitable for Business, op. Initiativtagerne erklærer: “[…] we want to challenge and develop the modern business world in order to prepare it for a future within the knowledge economy.”

Erklæringen er ambitiøs, og initiativet er prisværdigt. Men burde ambitionen ikke være den modsatte? At se indad og udfordre os selv, vores fag og vores universiteter med spørgsmålet: Er vi suitable?

Svaret vil i så fald blive et beklageligt nej eller i bedste fald et tøvende måske. For meget tyder desværre på, at vi som udgangspunkt ikke er egnede. Eller rettere sagt, vi er det ikke grundet vores – i øvrigt excellente – studier. Gennem en humanistisk universitetsuddannelse har vi udviklet rigtig mange produktive kompetencer, men forståelse for ens rolle, bidrag og ansvar i organisationers økonomiske kredsløb er generelt en mangelvare. Forretningsforståelsen, altså kendskabet til organisationens forretningsmodel og forretningsprocesser, halter. Det bliver udslagsgivende for vores position i organisationen og plads i værdikæden.

Kommunikationsfaget kan bruges som et glimrende eksempel på disse symptomatiske udfordringer.  Den norske forsker Peggy Simcic Brønn har gennem sine observationer bemærket: ”Despite its importance, communication is frequently relegated to a secondary function in many firms”. Groft generaliserende spiller human- og socialvidenskaberne altså andenviolin i erhvervslivet.  Lignende iagttagelser har Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet gjort. Hun har observeret, at der ofte er langt mellem kommunikatørers selvsikre selvforståelse og kommunikationsteoriernes forskrifter til virkelighedens verden og hverdagens reelle arbejdsopgaver. Således er kommunikationsafdelingen sjældent en strategisk forretningsenhed men derimod en servicerende stabsfunktion uden endegyldig beslutningskompetence. Den strategiske indflydelse er således stærkt begrænset, og kommunikationsafdelingen agerer primært som en funktionel og teknisk disciplin, der skal løse akutte problemer og kommunikere nyheder.

Den begrænsede indflydelse er et direkte resultat af manglende forretningsforståelse og manglende evne til at begå sig i et spændingsfelt af magt, mening, betydning og legitimitet. Et spændingsfelt hvori der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved, hvordan og hvornår noget bliver anerkendt, godkendt, gyldigt og gennemført, og hvad de gældende succeskriterier for at skabe værdi i organisationen er. Hvis man ikke taler det rigtige sprog, mister man indflydelse. Matthew Arnold, redaktør for Medical Marketing & Media, har tydeliggjort det: “Everybody wants a seat at the table, but if you don’t speak the language you won’t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers”. Headhunter Henrik Greisen, partner i Human Capital Group, har i en tidligere artikel også konstateret: ”Jeg oplever, at mange gode kommunikationschefer har svært ved at dokumentere deres konkrete resultater af deres arbejde. Det lyder helt banalt, men hvis man skal gøre karriere, så handler det om at kunne skabe sig konkrete målsætninger, som man kan dokumentere, at man har opnået gennem sin indsats. Her har økonomichefen og salgschefen det meget nemmere og kan tale om, at nu er vi foran budgettet, eller salget for maj ligger i indeks 113.”

At human- og socialvidenskaberne på denne måde er sat på sidelinjen er et problem. Ikke bare på et personligt plan men også på et fagligt og samfundsmæssigt plan. Som samfund investeres der vel ikke milliarder i at uddanne højtuddannede akademikere, hvis ikke vi efterfølgende kan tage aktiv del i værdiproduktionen i bredeste forstand?

Derfor bliver human- og socialvidenskaberne nødt til at tage udfordringen op, kigge indad og stille sig selv spørgsmål: Er vi suitable? I den sammenhæng er Suitable for Business et virkelig vigtigt og forbilledligt initiativ. Opgaven bliver herefter at øge forretningsforståelsen og fremadrette repositionere sig som fag og som individ. Vi skal tættere på forretningen.

Her er 5 bud på quick fixes, der over tid kan rykke os tættere på forretningen:

§  Gør dit arbejde målbart og mål effekten.

§  Sæt dig ind i organisationens forretningsmodel og økonomiske kredsløb.

§  Tal ledelsens sprog: Tal. Som humanist vil man traditionelt mene, at den, der har ordet, har magten. Men måske skal vi revurdere det: Den, der har tallet, har magten.

§  Knyt dine kompetencer til organisationens forretningsmål.

§  Udvikl og udfordr din humanistiske faglighed med samfundsvidenskabelige og økonomiske kompetencer.

 

Røde Kors  

Troels Bjørn Thorn Konsulent og projektleder, Corporate Communication, Røde Kors. Cand.comm. fra Roskilde Universitet og Columbia University        

Læs mere:

§  Blauert, E.B. & Thorn, T.B. (2009): ’Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør’. Speciale, Roskilde Universitet. Link til specialet: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kom-taet-paa-ledelsen-nu

§  Blauert, E.B. & Thorn, T.B. (2010): ’Tendens: Fremtidens kommunikatør er forretningsstrateg’. http://issuu.com/kommunikationsforeningen/docs/kommunikat_ren_3_2010_ - side 24-25.

§  Kristensen, N.N. (2008): ’Selvforståelsen på kollision med virkeligheden’. Magasin K (nummer 3, juni 2008).

§  Langer, R.(2005): ‘Hvad er kommunikationsvidenskab? Status og fremtid for et udisciplineret diskursfællesskab’. Roskilde: Dansk tidsskrift for kommunikation.

§  Petersen, H. (2002): ’Strategisk kommunikation - kvalitetsstyring og måling’. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Monday, 23 January 2012 21:44

Innovationens magiske treenighed

Written by

Af Maibrit Dessau Borkfelt Mogensen, Founder of HumEnzym

San Francisco! krimi, beat og avantgarde

Da Jaque Kerouac rejste fra New York til San Francisco i slutningen af 1940’erne, var det begyndelsen på en ny kultur, der skulle ende med at overtage verden. I de efterfølgende år fulgte kunstnere, homoseksuelle, forskellige etniciteter og til sidst den nye teknologis avantgardekunstnere – computernørderne. I 70’erne gik denne skæve blanding af mennesker på de samme colleges i San Francisco området. Her diskuterede de med hinanden og skabte det skønne sammensurium af kreativitet, historiefortælling og nyskabende teknologi, der lagde fundamentet for dét globale samfund, vi har i dag. Det var her internettet og princippet om open source software blev skabt. I dag er San Francisco stadig avantgardens centrum og et bevis på projektets endelige sejr over den højmodernistiske kunstinstitution. Samtidens avantgardekunstnere er brudt ud af gallerierne og har gjort kunsten til allemandseje. Ved at designe de redskaber samtidens mennesker bruge til at skabe deres kunst, musik, litteratur og samfund med, har de formået at igangsætte et stort kollektivt kunstværk, der for hvert sekund bliver stører. Et projekt der på demokratisk vis formgiver vores hverdag og verden.

Alle innovationsprocesser bør være et Mikro-Frisco!

Den mytologiske pointe fra San Francisco er, at det er tværfagligheden og samarbejdet mellem forskellige logikker, der skaber det store. Ideo,der er et stort innovationskonsulentfirma i San Francisco, har defineret innovationens essentielle elementer:

1) Human Centered Design Thinking;

2) Technology;

3) Business model.

Det er disse elementer, San Francisco er bygget op af. Her kører businessmænd i jakkesæt på skateboard side om side med limousiner og Ferrari’er på de lange boulevarder, der i højhusene gemmer kunstgallerier, banker og teknologiske giganter som Apple, facebook og Google. Byen omkranses af universiteter der huser nogle af verdens mest nytænkende filosoffer og kunstnere, side om side med teknologiske og økonomiske genier. Denne hellige treenighed der gennemsyrer hele byen, er den magiske innovationsingrediens der gør San Fransisco til verdens mest innovative område.

Teknologi og Økonomi + Humaniora = Freeconomics og virtuelle verdener

De tre innovatiologiske elementer er ikke separate procesdele, men dimensioner der influerer og påvirker hinanden. I udviklingen af internettet var humanistiske principper om menneskets ret til gratis information central. I dag er verden styret af en økonomi som Chris Anderson kalder ”Freeconomics”, og virksomheder som facebook og Google tjener milliarder på at levere gratisservice og information til mennesker over hele verden. En økonomisk model der for ganske få årtier siden virkede utænkelig. Et andet område, hvor den humanistiske tankegang har haft sin påvirkning, er i det servicedesign, der på kunstnerisk vis har forvandlet computeren fra et nørdet kodeland til en konkret virtuel verden, hvor almindelige mennesker kan orientere sig og navigere.

SiliCo(pe)nhagen

København ligner på mange måder San Franciso med dens store vidensinstitutioner, kunstinstitutioner og virksomheder der er samlet på et lille område. Men til forskel fra San Francisco er de tre elementer skarpt adskilt. DTU ligger i Lyngby, og på Københavns Universitet er de økonomiske, teknologiske og humanistiske videnskaber skarpt adskilt i fakulteter, der er placeret strategisk så der ikke er risiko for nogen gensidig besmittelse. Suitable for Business er et tiltrængt initiativ der gør opmærksom på de humanistiske og sociale videnskabers rolle og funktion i det kapitalistiske samfund. Vi skal skabe et København hvor kreativitet og brugerbehov står side med økonomi og teknologi i kampen om at gøre København til en innovationshovedstad i den globale verden.  

Maibrit Dessau Borkfelt Mogensen Stifter af innovationsstudenternetværket HumEnzym Stud.mag. Dansk, Københavns Universitet Paneldeltager i Videnskabsministeriets konference om fremtidens humanistiske uddannelser, d.21/3, Århus Universitet.

Monday, 23 January 2012 21:41

Humanistiske kompetencer - at forbedre verden!

Written by

Af Torben Eik, Yourwaves

Som iværksætter med baggrund i et humanistisk studie bliver jeg ofte spurgt, hvordan mine akademiske evner kommer i spil i min profession og min hverdag – og om de overhovedet gør? Svaret fra mig er ubetinget ”Ja!”

I 2009 registrerede jeg virksomheden YourWaves I/S i det centrale momsregister. Vi var to partnere begge med en humanistisk baggrund. Vi tog skridtet uden meget viden og erfaring på området, men med hjertet fuld af selvtillid og en tyrkertro på at vores viden og kompetencer kunne blive vores levebrød. Siden har vi lært meget om business og iværksætteri – vi er blevet klogere på markedsanalyse, salg, økonomi, regnskab, markedsføring og PR, men kernen i projektet er stadig vores humanistiske tilgang til branchen og vores akademiske kompetencer.

Om YourWaves

Vores arbejdsområde er digital kommunikation. Vi hjælper vores kunder med at forstå det nye digitale medielandskab og hjælper dem med at bruge det mere effektivt. Frøet til vores virksomhed blev lagt, da vi identificerede et konkret, specifikt og tydeligt behov for en sådan viden i en branche, der i forvejen havde vores interesse – nemlig musikbranchen. Sidenhen har vi måtte erkende, at det ikke var den mest lukrative branche at satse på. På den måde er vi typiske humanister – vi så et behov, før vi så en indtjeningsmulighed, og vi valgte med fornemmelsen frem for regnemaskinen. Heldigvis har vi undervejs opdaget, at der er et stort marked på tværs af brancher for vores ydelse, og som endda kan drage særlig nytte af vores erfaringer fra arbejdet med musik. Det har vist sig, at vores styrke er den indøvede evne til at kaste et teoretisk blik på de problemer, vi beskæftiger os med, så blikket kan blive til et overblik. Vores analyser og betragtninger har givet os et helt nyt mindset, som efter vores mening skal til for at manøvrere i det hypersociale medielandskab. Vi betragter det sociale internet som et paradigmeskift indenfor kommunikation – og forandringerne som fundamentale.

Akademiske Kompetencer?

Jeg plejer at inddele mine kompetencer i tre:

1. Personlige kompetencer. Egenskaber, der ”lå til mig” inden jeg påbegyndte en uddannelse. F.eks. gåpåmod, initiativrighed, kreativitet.

2. Fagspecifikke kompetencer. Leksikalsk indlært viden fra min undervisning. F.eks. kendskab til specifikke teorier, teoretikere og metoder.

3. Generelle akademiske kompetencer. Tværfaglig viden og kompetencer der ikke knytter sig til et bestemt undervisningsforløb eller fagområde, men er et resultat af at have studeret i et humanistisk miljø gennem flere år. F.eks. formidlingsevner, argumentationstræning, analyse, teoretisk tilgang og tekstarbejde.

Kort sagt: Min tid på humaniora har lært mig at tænke, kritisere, forstå, formidle, formulere, argumentere og overbevise. Hver gang en potentiel kunde finder frem til vores virksomhed, hver gang en ny kunde siger ja og hver gang en opgave eller et projekt føres ud i livet, har mine humanistiske kompetencer være på spil. En humanistisk uddannelse er dog ikke en professionsuddannelse. Pkt. nr. 2 er i mit tilfælde så godt som umulig at omsætte til en karriere udenfor akademia. Dog har den ikke været nytteløs, men trinbrættet til pkt. 3, nemlig de generelle og afledte kompetencer, som jeg har udviklet, og som har været min såkaldte værktøjskasse. Jeg ser et stort behov for (dygtige) humanistiske formidlere, analytikere og kritikere i erhvervslivet, som dog er uidentificeret, fordi de efterspurgte kompetencer er så svære at identificere.

Afsluttende vil jeg mene, at de nævnte kompetencer har rod i et fælles behov humanister: At gøre en forskel, hvor end lille eller nichepræget. Jeg er kun blevet hængende i branchen, fordi jeg føler at jeg er med til at gøre en forskel. Jeg er med til at skabe udvikling. At etablere en driftig virksomhed og tjene penge er ikke nok i sig selv, mit arbejde skal kunne ses på andet end regnearket så at sige. I mit tilfælde handler det om at forstå og derefter hjælpe andre med at forstå et medielandskab i forandring for at skabe klarere og mere transparent mellemmenneskelig kommunikation. Læs: At forbedre (et lille hjørne af) den verden vi lever i.  

 

Torben Eik Stifter og partner i YourWaves - www.yourwaves.dk uddannet i filosofi og historie, Københavns Universitet  

Monday, 23 January 2012 21:38

(Be)grebet om en model

Written by

Filosofi og erhvervsøkonomi i en udenommoralsk betydning

Af Esben Hegnsholt Jeg er blevet bedt om at skrive ettusinde ord om hvordan jeg bruger filosofi på mit job. Det er ikke nemt. Til dels fordi jeg arbejder som strategikonsulent og derfor ikke (endnu) har hevet Sein und Zeit frem til et klientmøde, men hovedsageligt fordi spørgsmålet er stillet forkert. Jeg bruger ikke nemlig ikke Filosofien: den murstenstunge serie af kongstanker, rækken af lærredsindbundne og svært tilgængelige genialiteter som tynger bogreolen derhjemme. Men jeg bruger min filosofiske dannelse. Hver dag. På hvert projekt. Fordi den sætter mig i stand til at strukturere tanken og håndtere abstraktion. I mine øjne er det et fællestræk for alle akademiske discipliner. Filosofien har ikke, selvom vi siden Platon er opdraget til at synes sådan, en ophøjet plads blandt disciplinerne. Men den har uden tvivl en særlig vinkel på analytisk arbejde, nemlig derved at den systematisk har begrebsudvikling og –analyse som sin nerve. Siden vi nu har klaret formaliteterne kan jeg passende bruge mine resterende ottehundredeogtredive ord på at anslå hvordan den nørdede filosofiske begrebslighed positivt kan spille sammen med praktisk erhvervsøkonomisk analyse.

Begreber til hverdag

Inden da skylder jeg måske at forklare hvad jeg, når jeg hævder at jeg bruger min filosofiske dannelse i hverdagen, egentlig laver i min hverdag. Jeg arbejder for et internationalt konsulenthus som rådgiver store virksomheder om de spørgsmål som er øverst på deres dagsorden. Jaja, men hvad laver jeg? Jeg analyserer. Markeders størrelser og dynamik, omkostningers sammensætning, konkurrenters styrker, prissætningens effekt, produktionsudsigten og så videre. Ikke overraskende bevæger analysen sig fra hypoteser over spørgsmål til svar, men det kender vi jo alle sammen fra universitet. Det interessante her er, at analyseformen meddeler en dobbelt tilgang som aktualiserer den spænding mellem filosofi og erhvervsøkonomi som jeg er på jagt efter, nemlig forholdet mellem i begreb og model. Sidstnævnte er en mere tydelig, men ikke mindre vigtig del af min hverdag.

Et mærkeligt slægtskab

De kan synes langt fra hinanden, begrebet og modellen. Fra Hegel ved vi at begrebet er et ord som peger ud over sig selv derved at det udpeger tingenes almenhed; et træ står ikke blot på dette sted 'her' på dette tidspunkt 'nu'. Det er et træ i almenhed, som overskrider det givne træ op ad hvilket hunden pisser. Alle teorier inkluderer begreber, og derfor er de en del af alle akademiske discipliner. Men filosofien har begrebet selv som sin kerne, fordi den filosofiske skolastik i hovedsagen indebærer at studere begrebernes udvikling. Frihedsbegrebet, sandhedsbegrebet, værensbegrebet og så videre. Filosoffer sætter verden på begreb og filosofien studerer denne begrebsliggørelse systematisk. Og lige for at slå fast: filosofien giver ikke en særlig rettesnor for mit liv, den giver mig ikke en særlig adgang til at være et moralsk menneske eller en god borger. Jeg er ikke interesseret i 'kundefilosofi' jeg har det svært med 'ledelsesfilosofi' og at nogle sportshold skulle have en 'fodboldfilosofi' lyder grotesk (måske bortset fra FC Barcelona og Arsenal). Begreber er forståelsesmaskiner fordi de reducerer det komplekse gennem abstraktion. De ordner tanken, subsumerer perception og hændelser. Begreber er landkort: de trækker grænser og giver farver. De fremhæver nogle karaktertræk og blænder andre. Men de er lumske, begreberne, fordi de ikke meddeler hvad de gør tavst. Begreber meddeler ikke deres egne præmisser. Det er derfor de er værd at studere. Det er derfor filosofi er en disciplin. Modellen, den erhvervsøkonomiske model, har et andet udtryk. Modellen stipulerer sammenhænge. Sammenhænge mellem observationer, mellem hændelser, mellem, ja, datapunkter. Få ting er meget bedre end et svin af en excel-model: input, antagelser, regler for sammenhæng, output. Så ved vi hvad det koster kiloet. Ligesom begreber reducerer modeller kompleksitet. Modellen er et Afbillede og i en hvis forstand et Forbillede. Den simplificerer ved at markere sammenhængen; ved at kvantificere en relation. Derfor kan vi med rette sige at den er en måde (nemlig 'modus', heraf 'model'); en måde at betragte dit felt på. En måde at systematisere på. En måde at tænke på. Kan vi så holde os til at bygge rigtig gode modeller? De giver os jo kiloprisen. Modellen er nødvendig, bevares, men vi har behov for begreber. Vi har brug for forståelsesmaskiner som dirigerer vores opmærksomhed. Til at stille de rigtige spørgsmål, så de modeller vi bygger, gør en forskel. Så de giver indsigt på baggrund af hvilken der træffes beslutninger. Begreber er ikke bare suitable for business, de er necessary. Hvis min markedsmodel skal give mening skal jeg forstå produktet, kunden og købet. Den forståelse er styret af begreber, og man er nødt til at være i stand til at forstå,hvad de har gjort tavst. I modellen er antagelsen klar, men begreberne er som sagt mere lumske fordi de ikke meddeler deres egne blinde pletter. Filosofien er god til at se hvad begrebernes blinde pletter er, og det er sådan den er produktiv for erhvervsøkonomisk analyse

Praktisk talt…

Men at have begrebsluppen på gør det ikke alene. I en erhvervsøkonomiske virkelighed er begreberne i sig selv ikke nok – i sidste ende er kiloprisen vigtig. Som nævnt er den filosofistuderende opdraget til at synes, at han (for det er typisk en han) beskæftiger sig med den fornemmeste af alle discipliner: videnskaben om viden. Måske derfor har filosofien, gennem sin skolastik og måske endda faglige kultur, to problemer som må overkommes hvis den skal være suitable for business. For det første fraværet af pragmatisk dømmekraft som er den tunge begrebsligheds bagside. Klassikerne vil gerne, at vi forkaster en teori, som ikke er Sand i absolut forstand. I virkeligheden drejer det sig ikke om Sand. Men om sandest. Analysen skal være bedst mulig, og det er med den indstilling man er nødt til at bruge sine begreber. For det andet fraværet af handlingsdirigerende analyse. Indsigter skal ikke blot være spændende, interessante eller, ja, indsigtsfulde. De skal være orienteret mod beslutninger og guide konkrete handlinger. Det kræver mental omstilling for en filosofistuderende. Derfor er suitable for business en attitude. En attitude som kræver et par tusinde ord mere til at forklare.

 

Esben Hegnsholt Esben arbejder i som strategikonsulent i et internationalt konsulenthus. Han er kandidat i Filosofi og Erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School og har en M.Phil. i Internationale Relationer fra Cambridge.  

Monday, 23 January 2012 21:29

Presenting ABSTRACTS 1/2

Written by

Vi har forskelligeartede bidrag til Suitable for Business´ konferenceprogram. For overblikkets skyld præsenteres her første del af vores speakers´ abstracts. God læsning - og gå ikke glip af den orale version!

Steve Fuller, professor sociologi, University of Warwick (d.29/3 kl13, SPs01)

WHY REAL HUMANISTS HAVE NOTHING TO FEAR FROM ECONOMICSThe humanities have been always justified on economic grounds. In fact, these economic grounds have been rather similar to those that Marxists (but of course not only they) castigate as ‘finance capitalism’. In other words, the humanities have been justified as large-scale long-term risky investments – specifically, in a certain kind of human capital development that is traditionally associated with the liberal arts. Unfortunately, and partly with the humanists’ collusion, the economic terms in which the humanities are now justifying themselves err excessively on the side of risk-aversion: Not entire disciplines or even departments, but each individual humanist needs to show how their research and teaching contributes to economic growth over a 3-5 year horizon. Once again, the problem is not the need for an economic justification, simply the terms of reference. The problem is that humanists have traditionally tried to ignore or deny that there is an intrinsic economic dimension to their work. In treating that dimension as extrinsic, they effectively allow someone else to set the terms of reference. But why this collectively irrational behaviour?  My answer points to a perennially unresolved problem about the source of the value of humanistic knowledge. The problem is marked by the divide between, so to speak, the ‘interpreters’ and the ‘performers’ of humanities: critics vs. artists; theorists vs. practitioners; scientists vs. politicians (if we include the social sciences). The former members of each binary are willing to pay a very high price for autonomy, namely, a commitment to purity of purpose, which places itself in direct opposition to utility. Thus, by definition, the humanist is so inherently useless that ‘utility’ is relegated to a foreign category – that of 'application'. This has been a strategy adopted by the ‘interpreter’ side of the humanist divide to shore up a priest-like authority for humanistic knowledge. In contrast, the ‘performer’ side has tended not to treat the autonomous and utilitarian pursuits of knowledge as mutually exclusive, albeit with typically interesting if messy consequences. I will champion the performers in exploring the significance of that crucial difference in perspective for contemporary attempts to justify the humanities.  

Thea Mikkelsen, cand.mag. XXX, leder af Center for Kreativitet (d.30/3 kl.9, SP201)

THE HUMAN EXPERIENCE.Steve Jobs har i et interview med Wired udtrykt, at for at skabe godt design, så skal man have en mangefaceteret fornemmelse for det, han kalder The Human Experience. Human- og samfundsvidenskaberner omhandler netop The human experience. Men for at kunne udvikle og udnytte den viden, der ligger her, må både erhvervslivet og universiteterne ændre deres fokus på læring og blive mere bevidste om, hvordan denne viden aktiveres. Her kan vi lære noget fra den kreative arbejdsform.  

David Budtz Pedersen, P.hD.-stipendiat i filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. (d.30/3 kl.11.45, SP201)

HUMANISTISK VIDEN I VIDENSØKONOMIEN: KAPACITETER, KONTEKSTER OG INDIKATORER. I dette oplæg diskuterer jeg forskellige innovationsteorier. Alt efter hvilken teori vi vælger om viden og innovation, bliver forståelsen af videnskabens effekt på økonomien forskellig. Den centrale påstand er, at den viden og innovation, der skabes i humanistisk og socialvidenskabelig forskning, kan være vanskelig at opgøre i form af direkte økonomiske effekter. I mellemtiden er dette et spørgsmål om designet af økonomisk statistik, ikke nødvendigvis et vidnesbyrd om humanisters manglende relevans. Anlægger vi et bredere værditeoretisk perspektiv, kan vi observere en række situationer, hvor humanistisk viden spredes til samfund og økonomi og oversættes til forskellige funktioner, herunder den kreative økonomi, oplevelsesøkonomien, serviceøkonomien samt udbredelsen af nye kommunikationsformer, ledelsesformer og organisationsformer. Hertil kommer mængden af ikke-økonomiske effekter af offentlig forskning og uddannelse, der på grund af deres kompleksitet og multifaktorielle dynamik ikke medregnes i økonomiske studier, men som kommer samfundet til gode på en lang række andre områder, bl.a. som indirekte forudsætning for økonomien. Oplægget afsluttes med en række innovationspolitiske anbefalinger. Heriblandt at vi skal blive bedre til at forstå den komplekse og nonlineære relation mellem kultur, samfund, uddannelse og innovation.   Del 2/2 følger senere idag. Vh olav

Page 1 of 2